Velkommen til VitoPlus

Vi hjælper med at udvikle dine gode ideer. Vi opstiller projekter og er meget procesorienteret, mod et værdiskabende mål.

Om VitoPlus

VitoPlus er en virksomhed ejet af landmænd. Alle har hver især over 25 års praktisk erfaring. Nybegyndere kan man ikke kalde os. Vi kan lide at arbejde og er meget åbne for nytænkning og udfordringer. Vores erfaring spænder vidt og dækker følgende områder:

  • Jordbrug

  • Maskinteknik

  • Husdyr

  • Virksomhedsledelse, medarbejdere og undervisning

  • Smedearbejde

  • Bygge- og anlæg

  • Lastbil- og maskinkørsel

  • Montage og kranarbejde

  • Rekruttering og udlejning af medarbejdere

VitoPlus er en udviklingsvirksomhed etableret i 2014. Her arbejder vi med  løsninger til den økologiske sektor og landbruget som helhed.

Økologien skal videreudvikles

Vi er overbevist om, at økologien i Danmark kan videreudvikles med mange nye tekniske løsninger. Vi har mange løsningsforslag, og det er vores målrettede strategi at videreudvikle - allerhelst i samarbejde med økologiske producenter.

Vi vil gerne være økologernes tekniske samarbejdspartner, inden for husdyrproduktion og  jordbrugsteknik

I den konventionelle standardvareproduktion ser vi ligeledes udviklingsmuligheder- f.eks. når det drejer sig om maskinteknologi, der øger bæredygtigheden og forbedre produktiviteten.

Nyt flytbart hyttesystem til frilandsdyr

Vi har udviklet et meget fleksibelt og flytbart hyttesystem til frilandsdyr. Systemet med de sammenkoblede og flytbare hyttesektioner kan anvendes til mange forskellige dyrearter.

Som medudvikler skal du have andel

I VitoPlus er vi åbne for, at medudviklere får udbytte af de produkter, de har deltaget i at udvikle, svarende til andel af værdiskabelsen i det nyudviklede produkt. Navnet VitoPlus betyder netop, at produkter og processer udvikles bedst i fællesskab, hvor ”Vi to” deler viden og udvikler i fællesskab.

Kontakt derfor VitoPlus, hvis du har en god idé, der kan videreudvikles til et produkt, der kan markedsføres.

I VitoPlus har vi erfaring med IPR-rettigheder/ophavsret, og vi hjælper med beskyttelse af gode idéer. Vi behandler ganske enkelt andre med samme respekt, som vi selv ønsker at modtage.

Vi hjælper, når det er svært at trænge igennem  

I VitoPlus arbejder vi med inspirationsoplæg. Her skaber vi debat – og deler knowhow - om fremtidige udviklingsveje for økonomisk pressede landmænd, for unge kommende landmænd og for landmænd, der ønsker at beskytte deres egenkapital.